Sådan foretager du en god fyring

Søren Brændsgaard

Søren Brændsgaard

Jeg har arbejdet med rekruttering i 10 år og er founder af ReQruiting.com. Prøv os gratis i dag, klik "Opret konto" herover.

Når man arbejder med HR eller som leder, så er det afgørende, at man sætter sig ind i, hvordan man foretager en god fyring. Det vil være en opgave, man kommer til at skulle håndtere, og det er en vigtig en af slagsen. Læs derfor mere her om, hvordan du foretager en god fyring.

 

Fyringer er en naturlig og nødvendig del af HR. Det er en del af jobbet, som kan være ubehagelig, men som man skal lære at håndtere bedst muligt. Det er nemlig lige så vigtigt at vide, hvordan man fyrer en medarbejder, som det er at vide, hvordan man hyrer en. En fyring bør altid foregå på ordentlig vis og med forudgående overvejelser. Enhver HR-medarbejder bør derfor forberede sig på, hvordan man på bedst mulig vis fyrer en medarbejder. 

Disse faktorer bør du overveje

Der kan være mange grunde til, at man vælger at fyre en medarbejder. Det kan være alt lige fra dårlig performance til nødvendige nedskæringer. Det, som er centralt, er, at man har en god grund. Man skal derfor sørge for at sikre sig, at ens juridiske grundlag for at fyre en medarbejder er på plads. Vær sikker på, at din begrundelse har hold i virkeligheden. Der kan være potentielt store kosekvenser ved uretmæssigt at fyre en medarbejder. Sæt dig derfor også ind i hvilke omstændigheder, du ikke kan fyre en medarbejder på baggrund af. Du skal sikre dig, at der på ingen måde er nogen form for diskrimination indblandet i din årsag til at fyre vedkommende. 

Sådan bør du håndtere selve fyringen

Det kan være svært at fyre en medarbejder. Den bedste måde at gøre det lettere på er ved at foreberede sig grundigt. Der er nemlig både gode og dårlige måder at foretage en fyring. Det er vigtigt at sende en medarbejder bedst muligt videre, hvilket betyder, at du skal bestræbe dig på at fyre dem på en ordentlig og værdig måde.

 

En god fyring handler i høj grad om klar kommunikation. Sørg for at være helt tydelig og rolig i din kommunikation under selve fyringen. Forbered dig inden, så du tydeligt kan kommunikere årsagen til fyringen. Det vil sikre, at selve fyringen ikke trækker i langdrag, men kan foretages roligt og effektivt. 

 

Sørg for at forberede dig grundigt på eventuelle spørgsmål. Hold en professionel tone hele vejen igennem fyringen og fat dig i korthed. Sidst, men ikke mindst, bør du afslutte fyringen med at give nogle gode ord med på vejen. Her kan man eksempelvis fremhæve, at medarbejderen har haft en betydning for virksomheden, undgå at fokusere på det negative og tilbyde dem hjælp og vejledning i deres videre færd. Sørg for at respektere medarbejderens følelser og ord ved at lade dem tale ud og undgå at drage konklusioner om, hvad fyringen betyder for dem.

Tilmeld nyhedsbrev