Rekruttering er noget alle arbejdspladser skal igennem. Og der er mange ting, man skal have fokus på, når man både skal have en medarbejder, der kan varetage de konkrete arbejdsopgaver, men som også er en socialt kompatible medarbejder. Her er 10 fejl, du skal undgå.
Et uinteressant jobopslag
Det er vigtigt at lægge noget energi og tanke i jobopslaget. Jobopslaget skal give ansøgeren en god fornemmelse for stillingens krav og af arbejdspladsen. Og derudover skal I naturligvis sætte arbejdspladsen og stillingen i godt lys, så I giver flere ansøgere lyst til at søge.
At genbruge eller kopiere
Undgå at genbrug tidligere opslag, selvom der er mange ligheder i jobbet. Opslaget skal være æggende og give ansøgere lyst til at søge jobbet. De allerfleste har en tendens til at genbruge tidligere opslag eller kopiere lignende opslag. Start i stedet fra bunden hver gang.
At ansætte sig selv
Vi har alle en tendens til at målrette et jobopslag efter os selv, og ender derfor i sidste ende med at ansætte os selv. Det er ikke altid en fordelagtig ting at ansætte personer, man føler man kan spejle sig i, da det også er vigtigt med diversitet på arbejdspladsen. Derfor bør man være flere medarbejdere i rekrutteringsprocessen.
Uenighed om krav til ansøgeren
Der kan let opstå uenigheder, når der skal tages beslutninger om rekruttering. Hvor nogle måske fokuserer meget på de konkrete kompetencer, så kan andre være mere optaget af en god kemi. Det er derfor vigtigt, at I allerede ved jobopslaget bliver nogenlunde enige om, hvad der er uundværligt og hvad der er er mindre vigtigt.
Find de rette kanaler
Det er rigtig vigtigt, at I finder de rette kanaler til jobopslaget. Det typiske træk er at smide jobopslaget på en eller flere af de mange jobportaler, såsom Jobindex. Tænk på hvilke medier, ansøgerne formentlig orienterer sig mod. Det kunne være fagblade, som henvender sig til den ønskede faggruppe. Man kan også inddrage de sociale medier eller få medarbejdere til at dele opslaget, det kunne være, at de kendte den rette kandidat.
Glemmer at tjekke referencer
De såkaldte bløde værdier kan være svære at opfange gennem en ansøgning og et CV. Derfor kan det være en god idé at tage fat i de oplyste referencer. Gennem dem kan man nemlig hurtigt få en fornemmelse af, hvilken kandidat det er, og hvordan denne fungerer socialt og kommunikativt. Tjek referencer på et udvalg af ansøgerne og brug disse til at skær ned i udvalget.
Dårlig forberedelse
Det er vigtigt at være velforberedt til en samtale. Hvis du ikke har forberedt dig, så ender du med at stille spørgsmål som du kan finde svar på i ansøgning og CV. Du ender derfor med at forspilde en chance for at lære kandidaten bedre at kende. Læs både ansøgning og CV grundigt og stil spørgsmål herudfra. Det viser også respekt overfor ansøgerne.
De forkerte spørgsmål
I forlængelse heraf er det er vigtigt at forberede en række gode og konkrete spørgsmål. Spørgsmålene kan dreje sig om, hvordan ansøgeren vil løse konkrete opgaver, som er en del af stillingen. Det kan handle om, hvordan ansøgeren vil håndtere konkrete konflikter på arbejdspladsen. Skab plads til spørgsmål om konkrete arbejdsopgaver samt sociale og kommunikative evner.
Det er ikke kun ansøgeren, der er til samtale
Det er dit ansvar at få ansøgeren til at føle sig godt tilpas. Det kræver blandt andet, at samtalen er struktureret og at du indleder med at indvie ansøgeren i strukturen. Der falder mere ro på, når alle ved, hvordan samtalen forholder sig. Desuden viser det et organisatorisk overskud. Hvis samtalen forekommer rodet vil ansøgeren formentlig blive skeptisk.
I er ikke selv opsøgende
Når man leder efter kandidater, kan man som arbejdsgiver også anlægge en opsøgende tilgang. Det kan være frugtbart især hvis det er en vigtig stilling, og hvis den kan være svær at besætte. Selvom det er et tidskrævende projekt at kæmme markedet for potentielle kandidater, kan det være ligeså tidskrævende at gennemgå en bunke ansøgninger. LinkedIn er en platform, der er ideel til rekruttering og opsøgende kontakt.