Overvejer du at invitere en kandidat til interview, men er CV’et næsten for godt til at være sandt? Det bliver desværre mere og mere almindeligt at lyve i sit CV, så det er godt at have nogle tips og tricks til at spotte både de hvide og de mere farverige løgne. Det hjælper vi dig med her!
Det er en dyr og tidskrævende proces at invitere en kandidat til et interview. Derfor er det enormt værdifuldt at kunne spotte visse usandheder, inden man når så langt. Det er desværre ikke nogen nyhed, at kandidater kan finde på at pynte på sandheden i deres CV’er, men heldigvis kan du spotte dem med nogle simple tips.
Interview med den rigtige kandidat
Der er ikke nogen tvivl om, at man gerne vil invitere den rigtige kandidat til et interview. Den rigtige kandidat tjekker alle boksene af, hvad angår kvalifikationer, uddannelser og erhvervserfaring. Det kan man bare ikke altid vide, når man læser CV’et. Hvis det ser for godt ud til at være sandt, er det det måske også.
Flere og flere lyver i CV’et
En undersøgelse fra Robert Half’s Office Team viser, at op til halvdelen af kandidaterne lyver i deres CV. Det er en stigning på 25% i forhold til en tidligere undersøgelse fra 2011. Derfor er der altså en god grund til at have en effektiv screening proces, så man er sikker på, man inviterer den rette person til et interview.
Sådan spotter du løgne før et interview
Før et interview kan det betale sig at afsøge, om den fantastiske kandidat nu også er så fantastisk, som han eller hun giver sig ud for i CV’et. Her kan man passende starte med CV’et og bruge en portion sund fornuft. Nogle gode råd er fx:
- Giver CV’et logisk mening i det større billede?
- Stemmer kandidatens kvalifikationer overens med de erfaringer, vedkommende har?
- Hvis vedkommende fx har arbejdet med markedsføring, giver det mening, at han eller hun har kvalifikationer ud i SEO, SoMe og kommunikation. Hvis vedkommende har en håndværksmæssig baggrund, virker det mere påfaldende, og så giver det mening at spørge ind til det før et interview.
- Stemmer kompetencerne overens med tidslinjen? Det er godt at være opmærksom på, at en nyuddannet kandidat næppe vil have tilegnet sig den samme mængde kompetencer som én, der har været på arbejdsmarkedet i flere år.
- Du kan også tænke over, om kvalifikationerne passer til den rolle, kandidaten har haft på en tidligere arbejdsplads. Alt efter hvor vedkommende var placeret i organisationen, vil der være stor forskel på, hvilke skills personen har tilegnet sig.
Før interviewet kan du dobbelttjekke på LinkedIn
Du kan med fordel også give LinkedIn et besøg, før du inviterer til et interview. LinkedIn fungerer som en slags offentligt tilgængeligt CV, og det er derfor mere usandsynligt, at kandidaten lyver her. Her vil løgnene jo være synlige for netværk, venner og måske endda kolleger.
Få bekræftelse fra kandidatens netværk før et interview
Hvis CV’et ikke stemmer overens med LinkedIn-profilen, bliver din tvivl selvfølgelig forstærket. Kast et blik på CV’ets nederste del og undersøg, om der skulle være angivet referencer. Her har du nemlig fået tilladelse til at kontakte tidligere arbejdsgivere med videre. En samtale med dem kan bekræfte eller afkræfte dig i dine antagelser.
Brug telefonsamtalen som screening før et interview
Det sidste led i din screening af kandidaten kan være en telefonsamtale. Inden du ringer vedkommende op, kan det være smart at have noteret, hvad du gerne vil spørge om. Her har du mulighed for at spørge ind til diverse punkter, der måtte virke mistænkelige.
Det er som regel rimelig nemt at opdage løgne over telefonen. Folk er nemlig mere tilbøjelige til at lyve i et CV, som man kun skal læse. Når man snakker i telefon, skal der mere til, for at man lyver videre. Derfor er telefonsamtalen et vigtigt led i screening-processen før et interview med kandidaten.