Der er nogle specifikke kompetencer, som er gode at kigge efter uanset hvilken stilling, du rekrutterer til. Det er nogle menneskelige kompetencer, som man bør se efter i et ethvert CV.
Når man rekrutterer, er det vigtigt at kigge efter menneskelige kompetencer i kandidatens CV. Det er ikke kun kompetencer til den specifikke stilling, som er vigtige at kigge efter. I rekrutteringen skal man se udover blot de kompetencer, kandidaten selv har skrevet frem. Her kan man kigge på kandidatens præstationer, erfaringer og resultater. Her kommer 6 kompetencer, som du bør kigge efter i en kandidats CV, inden du inviterer dem til ansættelsessamtale.
1. Drive
Hvorvidt en kandidat har drive, vil fremgå tydeligt i deres CV. Det vil vise sig i den måde, de beskriver deres tidligere erfaringer, deres ambition om at udvikle sig og ikke mindst deres motivation til at få succes i en hvilken som helst stilling.
Se efter resultatdrevne eksempler, som dokumenterer, hvordan de har bidraget til at opnå specifikke mål for deres virksomhed, eller har haft succes som individ. Deres drive vil fremgå, ikke blot af deres arbejdsrelaterede eksempler, men også i resultaterne fra deres uddannelse. Du leder efter en kandidat, der passioneret for at bidrage og levere gode resultater, og det vil fremgå af deres CV.
2. Samarbejde
Evnen til at samarbejde vil stå tydeligt frem i en kandidats CV gennem deres eksempler på, hvordan de tidligere har bidraget til holdpræstationer eller hjulpet kollegaer og kunder med at opnå en fælles mål. Inden du inviterer til en ansættelsessamtale, så se efter hvordan kandidaten beskriver deres tidligere bidrag til opnåelse af fælles mål for deres team eller virksomhed.
Se ikke kun efter gruppeprojekter eller samarbejder, men specifikt efter hvordan kandidatens individuelle arbejde har bidraget til gruppens samlede præstation.
3. Relationsdannelse
Inden du kalder til en ansættelsessamtale, er det faktisk muligt at detektere, hvor god en kandidat er til relationsdannelse i deres CV. Du kan se efter, om kandidaten tidligere har skabt relationer, der har hjulpet dem og deres karriere fremad. F.eks. gennem arbejde på tværs af afdelinger eller teams.
Du kan også bruge kandidatens LinkedIn-profil til at få et indblik i deres evne til at danne relationer. Det kan være gennem udtalelser og påtegninger, som bekræfter denne kompetence. Det er en meget vigtig kompetence, så når du rekrutterer, er det vigtigt at prøve at danne dig et billede af kandidatens evne til at skabe gode arbejdsrelationer.
4. Strategisk sans
Det er afgørende, at kandidaten er god til at planlægge deres eget arbejde, og kan gennemskue hvad der skal til for at nå diverse mål. Derfor skal du lede efter eksempler, hvor kandidaten har udviklet strategier og fremvist en klar tidsplan for opnåelse af resultater. Evnen til at arbejde strategisk og med et mål for øje bør være fuldstændig tydelig i kandidatens uddannelses- og arbejdshistorik.
5. Løsningsorienteret
Det er mange måder, en kandidat kan vise, at de er løsningsorienterede. Du kan se efter eksempler, hvor kandidaten beskriver at have arbejdet gennem udfordrende omstændigheder med et mål for øje. Det kunne være f.eks. at kandidaten har identificeret et problem, hvor de efterfølgende er kommet op med nye metoder eller ideer til at løse problemet. En person, som er rigtig god til at løse problemer, vil også være god til at definere mål, tilvejebringe alternativer og ikke mindst evaluere diverse situationer.
6. Forhandlingsevner
At være god til at forhandle er vigtigt i mange forskellige sammenhænge. Det er derfor en god kompetence at lede efter i kandidatens CV, inden du inviterer til ansættelsessamtale. Identificér situationer, hvor kandidaten har forhandlet sig til en succesfuld konklusion – det kan være med en kunde, i en præsentation eller på et teammøde.
Selvom de fleste, hvis det ikke er en salgsstilling, måske ikke selv skriver forhandling på som en kompetence, så kan du alligevel lede efter det i kandidatens CV. Hold derfor øje med eksempler, hvor kandidaten har fundet løsninger og overkommet udfordringer for at opnå et specifikt mål.