En god kompensationspakke er en af de vigtigste ting at have styr på som leder. Hvis du ikke har sammensat denne ordentligt, vil du have svært ved at fastholde gode medarbejdere og tiltrække nyt talent til virksomheden. Læs mere om løn og de andre vigtige elementer i en god kompensationsstrategi her.
Når man som virksomhed ønsker at tiltrække det bedste talent og fastholde sine medarbejdere, så er ens kompensationspakke helt central. Den handler i høj grad om mere end bare at tilbyde en høj løn. Det handler om at skabe en kompensationspakke, som er tiltrækkende for medarbejderne, og som afspejler virksomhedens værdier.
Hav styr på din totale kompensationspakke
Først og fremmest er det vigtigt at sætte sig ind i de forskellige elementer, som kompensation består af. Der findes nemlig både direkte og inddirekte kompensation, som man kan tænke ind, når man vil sammensætte den mest attraktive pakke. Direkte kompensation er løn og bonusser. Det er typisk det, som mange primært forholder sig til. Men indirrekte kompensation betyder dog lige så meget. Indirekte kompensation er alt det, der ikke er penge. Det kan være ferie, sygedage, fordele og forsikring. Disse elementer er mindst lige så vigtige at tilbyde som en god løn.
Basale elementer i din kompensationsstrategi
Løn
Når du skal sammensætte din kompensationsstrategi, er der en række elementer, du skal indkorporere. Det første er løn. Det er vigtigt at tilbyde en god og fair løn, der giver mening for både medarbejder og virksomhed. Sørg for, at du har undersøgt markedet, så du ved hvilke lønsatser, du konkurrerer imod. Du skal finde en balance mellem en passende løn og ekstra fordele. Hvis du ikke tilbyder en tilstrækkelig løn, så er du i risiko for at miste værdsatte medarbejdere eller/og være ude af stand til at tiltrække nyt talent. Det er altid en god idé at have faste lønstigninger inkorporeret i dit løntilbud.
Bonusser og fordele
Udover løn, bør du også tænke over hvilke ekstra typer direkte kompensation, du kan tilbyde. Det kan være bonusser, der er baseret på performance, overtid, kommission, henvisninger mv. Det er typisk en motiverende faktor for medarbejdere, at de ved, at de bliver kompenseret, hvis de yder en ekstra indsats. Det er en god måde at vise end medarbejder, at de er værdsat. Derudover er der nogle fordele, som falder under kategorien inddirekte kompensation. Disse kan både virke attraktive for medarbejdere samt være en investering for jer som virksomhed. Det kan være sundhedsforsikringer, pensionsordninger, juridisk bistand, børnepasning mv. Disse fordele kan altså være en måde at sikre sig, at ens medarbejdere har det godt fysisk og psykisk, og at de har let adgang til hjælp, hvis der skulle opstå en udfordring både i deres professionelle eller private liv.
Fritid bør en del af din strategi
Fritid er en til tider overset, men afgørende del af en god kompensationsstrategi. Der er flere og flere medarbejdere, der kæmper med at holde en god work-life-balance, som får stress og andre mentale udfordringer. Derfor bør man som arbejdsgiver tilbyde gode muligheder for at tage tid fri fra arbejde. Det kan være i form af fridage med og uden løn. Det kan være flere sygedage med og uden løn. Derudover kan det være gode muligheder for at tage fri, når man har barn syg. At være åben for en fleksibel model for fridage og sygedage kan være en rigtig god måde at fastholde medarbejdere og bidrage til deres mentale helbred.
Fasthold medarbejdere med den gode kompensationsstrategi
Der er altså mange elementer, man som arbejdsgiver kan tænke ind, når man gerne vil fastholde dygtige medarbejde og tiltrække nyt talent. Tænk over at sammensætte en kompensationsstrategi, som afspejler værdierne i din virksomhed, og som kan konkurrere med andre tilbud derude. Sørg for at kombinere den helt rigtige lønsats med andre direkte og indirekte fordele. Er du succesfuld med dette, så vil du have rigtig gode chancer for at beholde dine værdsatte medarbejdere.