Sådan laver du målrettede jobopslag til unge

Picture of Søren Brændsgaard

Søren Brændsgaard

Jeg har arbejdet med rekruttering i 10 år og er founder af ReQruiting.com. Prøv os gratis i dag, klik "Opret konto" herover.

Mange virksomheder har en stor interesse i at få fat i unge, dygtige talenter i branchen. Unge kandidater kan bringe ny energi, nye idéer og nye perspektiver til virksomheden, der kan lede til stor vækst. Men man kan ikke regne med, at man fanger de unge talenters opmærksom på samme måde som man gjorde for 10 eller 20 år tilbage. Alle generationer har deres egne foretrukne kommunikationsformer, og der er derfor vigtigt at lære, hvad der virker bedst hos nutidens unge.

Som arbejdsgivere og rekrutteringsansvarlige er det vigtigt at lære, hvordan man på bedst mulig vis tiltrækker nutidens unge talenter, hvilket både inkluderer formuleringer og brug af de sociale medier. Millennials og Generation Z er klar til at indgå på arbejdsmarkedet og er derfor en tilgængelige arbejdskraft. Her får du tips til, hvordan du fanger de yngre kandidaters interesse.

Hav fokus på uddannelse og læring

Mange unge lægger stor vægt på at have et job med et formål. Når du skriver jobopslag, bør du derfor udpege de ting, der er med til at få din virksomhed til at skille sig ud fra mængden. Tænk over, hvordan en person i den ledige stilling vil kunne bidrage til virksomhedens fremtid. Derudover bør du også understrege de kompetencer og muligheder, stillingen vil tilbyde til den nyansatte.

Hvis der er muligheder for professionel udvikling i stillingen, er det vigtigt at beskrive disse. Det kunne være online kurser, træning i ledelse eller styring af sociale medier og lignende. Det er med til at tiltrække unge kandidater, der er interesserede i at udvikle sig. Hvis din virksomhed ikke allerede har disse muligheder, er det værd at overveje at begynde at implementere dem.

Hold dig fra finurlige jobtitler

Ofte finder arbejdsgivere på fantasifulde og finurlige jobtitler i et forsøg på at tiltrække ung arbejdskraft. Men det er ofte, at disse titler faktisk ikke virker særlig attraktive for kandidaterne.

Mange yngre kandidater vil hellere have klare definitioner fremfor ord som “guru”. Det skal være nemt at finde jobopslaget gennem en søgning på internettet, og derfor skal jobtitlerne helst være tydelige og forståelige.

Tænk over de mest almindelige og forståelige titler og beskrivelser, som ville være naturlig at søge efter, hvis man er en jobsøgende inden for det pågældende felt. Hold dig fra unødvendigt kreative titler eller beskrivelser, der kan være svære at forstå og relatere til. Dit fokus bør være at optimere jobopslaget til online søgninger. Gør desuden dit jobopslag muligt at dele på sociale medier, så det kan komme ud til så mange som muligt.

Hav en social eller grøn profil

For at appellere mest muligt til de unge kandidater, er det vigtigt at forstå, hvad de går op i. Mange unge lægger vægt på virksomhedsansvar. De yngre generationer laver langt mere frivilligt arbejde end generationer før dem. Det betyder også, at de har det med at være interesserede i virksomheder, der tilbyder frivillig og velgørende muligheder.

Mange unge kandidater vil lægge vægt på, at arbejdspladsen går op i dets sociale og miljømæssige forpligtelser. En stor del af kandidaterne udmelder endda, at de ikke er interesserede i at arbejde hos en virksomhed, der ikke har faste regler og retningslinjer for virksomhedsansvar. Det er derfor en rigtig god idé at nævne ansvarlighed og virksomhedens værdier i jobopslaget.

Hav fokus på kompetencer fremfor erfaring

Det er vigtigt at huske på, at de yngre generationer næsten kun lige er kommet på arbejdsmarkedet, og det giver derfor ikke mening at forvente 20 års erfaring fra disse kandidater. Når du prøver at tiltrække unge arbejdere, er det derfor en god idé at fokusere på kompetencer og ikke erfaring.  Mange af kandidaterne vil have en række vigtige faglige og personlige kompetencer, men vil først begynde at få erfaring, når de får jobbet.

Når du skriver jobopslaget, er det derfor godt at beskrive både faglige og personlige kompetencer, der kræves i stillingen. Hold dig til gengæld fra strenge og urealistiske forventninger til mange års erfaring inden for branchen. Ellers kommer du til at sortere de unge fra meget hurtigt.

Tilmeld nyhedsbrev