Alle arbejdsgivere er interesseret i at finde den bedste kandidat til jobbet. Og hvis det skal lykkes, så skal man naturligvis målrette sin søgning og fremhæve de konkrete egenskaber, jobbet kræver. Men man må absolut ikke glemme at fokusere på de bløde værdier i rekrutteringsprocessen. De bløde værdier er nemlig vigtige for arbejdspladsen.
De bløde værdier er dem, der umiddelbart kan være svære at få øje på. Det er nemlig dem, som knytter sig til de sociale og kommunikative kompetencer. Og derfor kan de også være vanskeligere at frembringe i en rekruttering, da det kan være vanskeligt at fornemme de bløde værdier gennem et CV. Nogle ansøgere er dog bedre til at lægge vægt på dem end andre, og det kan betale sig. Men det kan betale sig at fremhæve i rekrutteringen. Det er nemlig de bløde værdier, der kan være med til at skabe et bedre sammenhold på arbejdspladsen, og som kan give flere forudsætninger for problemløsning og konflikthåndtering.
Det er blevet populært at rekruttere efter de bløde værdier. Det skyldes blandt andet, at de fleste nutidige arbejdsmiljø er omskiftelige og kræver en evne til samarbejde på tværs af faglighed og en vis omstillingsparathed. Undersøgelser viser desuden, at de kandidater, der bliver anset som forfejlede ansættelser, har dårligt udviklede bløde værdier. Selvom det selvfølgelig også er vigtigt med såkaldte hårde egenskaber, som kan betegnes som de konkrete kompetencer en kandidat besidder, såsom bestemte evnen til at betjene et bestemt computerprogram.
Fordele ved de bløde værdier
Bløde værdier er derimod de egenskaber, som knytter sig til medarbejderens personlighed. At fokusere på medarbejdernes bløde værdier kan være nøglen til mere produktivitet og bedre kundeservice på arbejdspladsen. Det skyldes blandt andet, at de bløde værdier er dem, der bidrager til trivslen på arbejdspladsen, og en arbejdsplads i trivsel, er en produktiv arbejdsplads.
De bløde værdier er ekstremt vigtige, da de fortæller noget om, hvordan man som medarbejder går til arbejdspladsen og arbejdsopgaverne. Det er oftest let at lære medarbejderne de hårde egenskaber, som knytter sig til arbejdsmetoderne. Det er derimod sværere og måske i nogle tilfælde umuligt at lære dem at samarbejde eller at kommunikere. Det er derfor vigtigt at fokusere på de bløde værdier allerede ved ansættelsen.
De bløde værdier er det, der gennemskinner i samværet og relationerne på arbejdspladsen, hvad end det er kollegialt eller kunderelateret. Egenskaber som at kunne lytte, kommunikere samt at udvise empati overfor hinanden er vigtige for enhver arbejdssituation. Det sociale overskud vil også vise sig udadtil i håndteringen af kunderne og sætte gode aftryk.
Tips til jobopslag med fokus på bløde værdier
Genbesøg dit jobopslag for at undersøge om det fokuserer på de bløde værdier. Hvorvidt det eksempelvis fremhæver kommunikation og samarbejde som vigtige egenskaber for arbejdspladsen. Hvis der ikke er nogen beskrivelser af bløde værdier, så må du omskrive jobopslaget og indarbejde dem i opslaget. Det er selvfølgelig også vigtigt, at du stadig har de konkrete arbejdsopgaver beskrevet, men jobsøgende kandidater vil føle sig mere inviteret til at søge, hvis opslaget rummer mere end blot hårde egenskaber.
Det er vigtigt, at ansøgeren også kan fornemme hvilke kvalifikationer, der er vigtige for stillingen. Selvom det kan være vanskeligt at udlede personlige og sociale kvalifikationer gennem et CV og en ansøgning, så er der forskellige ting, man kan være opmærksom på. Hvis ansøgere kun beskriver de konkrete egenskaber, jobbet efterspørger, uden at fokusere på andet, så er det lidt et dårligt tegn. Ansøgeren skal gerne dele lidt af sig selv og give et indblik i, hvilken type han/hun er.
Samtale med fokus på de bløde værdier
Det er noget lettere at fornemme de bløde værdier, når man sidder overfor ansøgeren. Man skal dog huske at medregne, at de allerfleste bliver nervøse, når de er til samtaler. Alligevel kan man få et rigtig godt indtryk af, hvordan ansøgeren håndtere kommunikation og præsentation. Det er vigtige elementer i de fleste former for arbejde.
Forbered dig godt på samtalen og sørg for at kom omkring det hele. Der skal både være spørgsmålet rettet mod ansøgerens konkrete arbejdserfaringer, men også deres sociale evner. Du skal forsøge at komme omkring de ting, som ikke umiddelbart viser sig gennem samtalen.