Your browser is too old. Please upgrade to Internet Explorer 10 or newer.
Enterprise Systemspecialist – GIS og Location Intelligence-løsninger
System- og driftsservice - Kundesupport – Systemarkitektur - Projekter - Aalborg, Glostrup eller Kolding
Whole Denmark Created: 04/11/2020
Applications will be screened regularly.

People Company søger for Geoinfo A/S en udadvendt, erfaren og kundeorienteret Enterprise Systemspecialist til landets førende software-distributør og konsulentvirksomhed indenfor geografiske informationssystemer (GIS). Det handler om drift, support, systemarkitektur, forskellige projekt- og konsulentopgaver ude hos kunder og internt – og det handler om at arbejde med at transformere geografiske data af enhver slags til værdi.

 

Geoinfo A/S i Glostrup er den nationale distributør for Esri – verdensleder inden for GIS – i Danmark, Færøerne og på Grønland. Software fra Esri har bl.a. gjort det muligt for Johns Hopkins University at levere informationer om COVID19-pandemiens udbredelse. Geoinfo A/S servicerer en meget bred kundebase af både offentlige og private kunder, hvor de største kunder findes inden for forsvaret, stat og kommuner, forsyningssektoren, entreprenørselskaber samt rådgivende ingeniører.  Geoinfo A/S er en IT-virksomhed med fokus på salg, udvikling, rådgivning, service og support og beskæftiger 47 medarbejdere, hvoraf hovedparten er på kontoret i Glostrup og resten af kollegerne er i hhv. Kolding og Aalborg.

 

Jobbet:

Geoinfo har travlt og fortsætter væksten, derfor søges endnu en Systemspecialist. Du vil blive en del af System- og Driftsgruppen i konsulentafdelingen med arbejdssted i Aalborg, Glostrup eller Kolding. I en hverdag fyldt med masser af alsidige opgaver og til tider et højt tempo, er der altid plads til et godt grin. En væsentlig arbejdsopgave bliver at deltage i leverancen af Geoinfos System- og Driftsservice, hvor kunder hjælpes med at drive og designe ArcGIS-platformen på kundens egen infrastruktur eller i eksempelvis Azure eller Amazon. Det sker blandt andet ved overvågning, håndtering af hændelser via remote-adgang og ved løbende automatisering af vedligehold, der kan forebygge hændelser. Udover system- og driftsarbejdet vil du også indgå i den samlede pulje af konsulenter, der løser en lang række opgaver for kunder – både på egen hånd og som del af et større projektteam. Du vil således også deltage i design og scoping af løsninger og IT-arkitektur.

 

System- og Driftsgruppen arbejder med mange forskellige teknologier og områder – listen er ikke udtømmende:

  • Databasemiljøer (Microsoft SQL Server, Oracle og PostgreSQL)
  • REST-services og API’er
  • Sikkerhed (certifikater, firewalls, proxy m.m.)
  • Enterprise Architecture (EA)
  • Deployering og Overvågning
  • Performance- og stress-test
  • Analyser med Fiddler, WireShark og log
  • Cloud, IoT og Scripting med Python, Notebooks, Pandas m.m.

 

Esri bruger ca. 30 % af deres omsætning på R&D og udvikling, og i nær fremtid vil det blive muligt at gøre brug af deployment med Docker og Kubernetes – så hvis disse teknologier har din interesse, så skal du sende din ansøgning.

 

Din baggrund og kvalifikationer:

  • Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse indenfor IT eller meget gerne flere års erfaring med Esri Enterprise-software. Du skal trives i et miljø, hvor nogle dage er fyldt med en masse forskellige opgaver og andre kræver fordybelse i en enkelt. Desuden skal du tale og skrive dansk og engelsk
  • Som person er du udadvendt og positivt indstillet til at prøve og lære nyt, du er struktureret, overholder deadlines, er kvalitetsbevidst, er selvstartende og følger opgaverne til dørs og så er du god til – og har lyst til - at sætte dig ind i nye programmer og systemer
  • Du er skarp, velformuleret i såvel skrift som tale og sidst, men ikke mindst, så er du en person, som sætter en ære i at levere produkter af høj kvalitet og undervejs i en hektisk hverdag oftest ses med et smil på læben og i højt humør.

 

Geoinfo tilbyder:

  • Et spændende, udviklende job, hvor dit bidrag kan være med til at sætte et markant fingeraftryk på vores samfund, og hvor du får mulighed for at sætte dit præg på hverdagen
  • Et godt arbejdsmiljø - det skal være sjovt at gå på arbejde og det er det i Geoinfo, der flere år i træk er kåret til en af Danmarks bedste arbejdspladser i kategorien mindre IT-virksomheder af Great Place to Work
  • Du bliver en del af en handlekraftig, solid virksomhed med nogle sunde værdier og kommer til at arbejde tæt sammen med dine øvrige kollegaer, dels på hovedkontoret i Glostrup og dels i afdelingerne i Kolding og Ålborg – og fra tid til anden også kolleger/samarbejdspartnere fra andre lande. Der vil være beskeden rejseaktivitet (primært i Norden og EU, men ture til USA forekommer også)
  • Masser af spændende udfordringer af såvel faglig som personlig karakter og gode udviklingsmuligheder (både internt i Danmark og internationalt i andre Esri-organisationer) for den rette person
  • Ordnede forhold og lønpakke efter kvalifikationer med en god fast løn, pensionsordning med en udvidet helbredssikring, bonusordning, fleksordning og kantineordning mv.
  • Tiltrædelse snarest muligt efter aftale

 

Interesseret? – vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning og dit opdaterede CV til os hurtigst muligt.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Peter Sørensen, People Company på telefon 2146 1711 eller via mail jps@peoplecompany.dk. Geoinfo A/S bliver ikke orienteret om din ansøgning uden forudgående aftale. Du er også velkommen til at kontakte Chef for Konsulentafdelingen Mads Schondel-Andersen, Geoinfo A/S på mobil 6122 1946  eller mail madssa@geoinfo.dk

 

Om Geoinfo A/S:

Geoinfo A/S er et konsulenthus og dansk distributør af verdens førende geografiske informationssystem, ArcGIS fra det amerikanske firma Esri. Geoinfo leverer markedets bedste løsninger til geografisk analyse, visualisering og optimering og tilbyder software, projekter, systemudvikling, konsulentydelser, service og support, GIS- og datastrategiudvikling, kurser og kompetenceudvikling. Geoinfo samarbejder med mere end halvdelen af de danske kommuner og de fleste statslige styrelser. Geoinfo hjælper med digital transformation, effektivisering og optimering ved hjælp af data og geografiske analyser.

Virksomheden er grundlagt i 1993 og har 47 ansatte fordelt på lokationer i Glostrup, Kolding og Aalborg. Virksomheden er ejet af det norske selskab Geogroup. Læs mere om Geoinfo A/S på geoinfo.dk

 

Bæredygtighed hos Geoinfo og Esri

Esri’s software, ArcGIS, bruges blandt andet til at finde løsninger på miljøproblemer, uanset om det gælder byplanlægning, rent drikkevand, global opvarmning, nye transportformer eller forbedring af infrastruktur. Globalt anvendes ArcGIS også til humanitære formål, til bevaring af biodiversitet og til bæredygtig udvikling. Det bidrager til at skabe positiv indflydelse og til at gøre en forskel i verden. I Danmark støtter Geoinfo forskellige non-profit-organisationer og NGO’er. Se mere her og på Esri.com.

 

People Company

Its all about people… - er vores slogan. Og vi synes det siger det meste. People Company er et konsulentfirma, der tager udgangspunkt i at skabe størst mulig effekt af det eneste parameter konkurrenten ikke kan efterligne med det samme – ”People”. Vores mål er at skabe fremgang gennem mennesker. Fremgang for virksomheden – og fremgang for mennesket. Det giver bedre resultater for alle på lang sigt. People Company holder til på Lyngebækgård i naturskønne omgivelser tæt på Hørsholm og løser opgaver for en bred vifte af danske virksomheder inden for rekruttering, organisationsudvikling, strategi- og forandringsprocesser, ledersparring og ledergruppeudvikling samt teambuilding.  Læs mere på peoplecompany.dk

 


Geoinfo A/S
Stationsparken 37, 4.
2600 Glostrup
http://www.geoinfo.dk
{{viewJobApplyButtonText}} Closed for applications Already applied Already withdrawn Withdraw application finish application
Work address:
Stationsparken 37, 4.
2600 Glostrup

Geoinfo A/S
Stationsparken 37, 4.
2600 Glostrup
http://www.geoinfo.dk
Linkedin Facebook Twitter Send to a friend

Sign in



New password


Register here