Your browser is too old. Please upgrade to Internet Explorer 10 or newer.
Bygningstaksator
Vi søger en bygningstaksator til at besigtige bygninger samt at opgøre og behandle bygnings- og løsøreskader.
Bornholm 04/07/2018
Closing date for applications at 18/08/2018
Financial & EstatePension and Insurance

Bornholms Brandforsikring søger en ny bygningstaksator til vores skadeafdeling

Så hvis du har en byggeteknisk uddannelse, er det muligvis dig, vi leder efter.

Vi er inde i en god udvikling, hvor stadig flere bornholmere vælger at være forsikret lokalt. Det giver også øget travlhed i vores skadeafdeling, og derfor søger vi nu en ny bygningstaksator.

Dine primære opgaver som bygningstaksator er at besigtige både private huse, nedlagte landbrug og erhvervsbygninger samt at opgøre og behandle bygnings- og løsøreskader.

Et spændende, udfordrende og alsidigt job

Jobbet som bygningstaksator indebærer såvel administrative opgaver bag skrivebordet, udkørende opgaver i forbindelse med besigtigelser og møder med håndværkere og kunder samt tæt samarbejde med dine kolleger i huset. Du vil fungere som sparringspartner for teamets skadebehandlere, især indenfor de byggetekniske vurderinger, herunder vurdering og godkendelse af erstatningsomkostninger og udbedringsmetoder.

Du træffer selvstændige afgørelser ud fra de oplysninger, der er indhentet og bidrager til, at kunden får den bedste skadebehandling. Du sætter en ære i at hjælpe kunden fra start til slut og er i stand til at rådgive kunderne om dækning, skadeforebyggelse og kommunikere fagsprog på en måde, så kunderne forstår det.

Vi søger kort fortalt en person, der er god til at skabe relationer, kommunikere og skabe tillid og tryghed hos vores kunder.

Vores forventninger til dig

  • Jobbet kræver solid byggeteknisk kompetence, og i det ligger, at det er en forudsætning, at du er faglært inden for byggeteknik - som bygningskonstruktør, byggetekniker eller anden byggeteknisk uddannelse.
  • Det er en fordel, hvis du har en håndværksmæssig grunduddannelse eller stor håndværksmæssig erfaring, som har givet dig indsigt i byggeskik og bygningers konstruktion.
  • Da vi sørger for din oplæring i forsikring og vores skadesystemer, er det ikke et krav, at du har forsikringsfaglig baggrund – men det er naturligvis en fordel.
  • Du er af natur positivt indstillet og ser muligheder i stedet for begrænsninger.
  • Da du bliver virksomhedens ansigt udadtil, er det vigtigt, at du er imødekommende og har et godt humør, så kunden får en god oplevelse.
  • Vi forventer, at du har erfaring med og er dygtig til at forhandle, samtidig med at du er i stand til at lytte og kommunikere både mundtligt og skriftligt med mange forskellige typer kunder.
  • Du har flair for IT.
  • Da jobbet foregår både på kontoret og ude hos kunderne, er det vigtigt, at du trives med at arbejde selvstændigt og samme med andre. Det kræver selvdisciplin, og at du besidder en stor arbejdskapacitet, som meget gerne skal være kombineret med struktur, effektivitet og fleksibilitet.
  • Du er som person målrettet og handlingsorienteret, og du ved at for at opnå det bedste resultat, så skal du benytte din helt naturlige ansvarsfølelse.
  • Du har kørekort og egen bil, og du kan fremvise en ren straffeattest.

Vi tilbyder

  • Et job i en organisation, hvor vi vil vise, at kunden har købt sine forsikringer det rette sted.
  • Et spændende, afvekslende og meget selvstændigt job.
  • Et job med fokus på arbejdsglæde og samarbejde.
  • Et job i en afdeling med et stærkt sammenhold og godt humør.
  • Et job med mulighed for uddannelse i relation til jobbet.

Hvem er vi i Bornholms Brandforsikring

Vi er bornholmernes lokale forsikringsselskab. Vi kender øen og kunderne, og på den måde sikrer vi de bedste forsikringsløsninger. På vores kontor i Rønne sidder vi i alt 32 engagerede og positive medarbejdere, som løfter i flok og sørger for en god arbejdskultur. Vi har en jævn fordeling på alder og køn, og fællesnævneren er vores gode samarbejdsevne og høje ansvarsfølelse.

Vi har en uformel omgangstone og løser dagligdagens udfordringer via dialog og åbenhed. Vi arbejder alle meget tæt sammen for at sikre det høje faglige niveau og hele tiden udvikle vores arbejdsprocesser, så de er til kundernes bedste.

Lidt mere

Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om jobbet, kan du kontakte skadechef Mulle Birch Hørdum på tlf. 26 80 11 31.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende, og ansættelse sker hurtigst muligt.

Vi er involveret i Bornholms tilflytter indsats. Bor du ikke på øen, men går med tanker om at flytte til Bornholm, kan du finde mere hjælp hos Bornholms tilflytter konsulent, Rune Holm, rh@bornholm.biz, tlf. 31 21 88 80. Du kan også finde mere på www.flyttilbornholm.dk eller facebook - ”næste stop bornholm”.

Apply now Closed for applications Already applied Already withdrawn Withdraw application finish application

Bornholms Brandforsikring A/S
Tornegade 8
3700 Rønne
http://www.bornbrand.dk
Bornholms Brand har forsikret Bornholmerne siden 1855 og forsikrer i dag omkring halvdelen af de bornholmske husstande, og vores kunder nyder godt af vores personlige betjening fra kontoret i Rønne. Her besvarer vi alle henvendelser fra vores kunder - også skader. At være en del af Bornholm er vigtigt. Derfor tegner vi kun forsikring på Bornholm. Det er det, vi er gode til. En del af Bornholm betyder også, at vi støtter kultur, idrætsliv og turisme på Bornholm, og bidrager til at gøre øen til et attraktivt sted at bo og leve.
Linkedin Facebook Twitter Send to a friend

Sign in



Password lost


Register here