Your browser is too old. Please upgrade to Internet Explorer 10 or newer.
Kan du sælge bæredygtige byggematerialer?
Copenhagen area 07/05/2018
Closing date for applications at 15/06/2018
Building and ConstructionBuilding materials

Hos Holse og Wibroe A/S har vi travlt og jagten er gået ind på en ny salgskonsulent, der skal være med til at stå for et salg vi er specialister i – salget af bæredygtige byggematerialer såsom bambusgulve, bordplader og andre produkter i bambus.

Hvis du ikke kender os, så er vi en dansk funderet virksomhed med en sund økonomi, der for tiden oplever, at markedet får mere og mere fokus på bæredygtighed og derfor efterspørger vores produkter. Hos os bliver din opgave at bidrage til, at vi får glæde af den stigende grønne efterspørgsel i markedet.

 

Eksternt/ internt - Professionelt og rådgivende salg

Som salgskonsulent skal du – i tæt samspil med dine kollegaer – videreudvikle det professionelle samarbejde med eksisterende kunder og opbygge nye kunderelationer. Der er primært tale om et business to business rådgivnings- og løsningsorienteret salg. Det er et salg, der er målrettet arkitekter, boligforeninger, trælaster og kommuner. Men fra tid til anden vil du også opleve, at du har dialog med private bygherrer.

Foruden at håndtere salget, så vil en del af dit arbejde også bestå i at besvare kundehenvendelser, tage telefoner ligesom du også tager dig af ordrehåndtering og opfølgning – præcis som dine kollegaer. Vi sætter en ære i at passe godt på vores kunder og hinanden hos Holse & Wibroe, så vi løfter i flok.

 

Kan du gøre en forskel?

Der er mange veje til Rom og du kan godt have en helt anden baggrund end vi går og forestiller os. Men i vores verden, så har du formodentlig…

  • erfaring fra en lignende stilling – ideelt set har du solgt produkter til byggebranchen og kendskab til gulvbranchen.
  • teknisk indsigt og et netværk i byggebranchen. Har du også et netværk blandt arkitekter er det en fordel.
  • en proaktiv natur og forstår at identificere og igangsætte indsatsområder i dit salg i tide. Da der ofte er tale om langsigtet projektsalg er timing afgørende for om du får succes.
  • selvstændighed, vedholdenhed og struktur i dit arbejde.
  • sætter en ære i at overholde dine aftaler.

 

Vi tilbyder dig!

  • En enestående mulighed for at udbygge dit netværk og møde en masse spændende virksomheder – vores kunder.
  • En flok gode kollegaer, en rar arbejdsplads beliggende i Greve og en mulighed for at arbejde med noget vi er helt pjattede med – bambus! Den hurtigst voksende plante i verden, der ikke kun er en fantastisk kilde til bæredygtig produktion, men også hjælper med at absorbere CO2 og holde verden grøn. Og bare rolig – vi bruger ikke den samme bambus, som pandaerne lever af.
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og firmabil.

 

Om Holse & Wibroe

Holse & Wibroe er på 14. år Danmarks førende leverandør af bambusprodukter til byggesektoren. Vi lever af at sælge smukke, slidstærke og bæredygtige bambusgulve, bordplader og andre byggematerialer i bambus til domiciler, boligforeninger og andre byggerier, hvor der er fokus på kvalitet og bæredygtighed.

 

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Adm. Direktør Ole Holse på telefon: +45 20 84 00 79. Ansøg ved at sende dit cv og din ansøgning senest den 15. juni 2018. Du kan med fordel, i din ansøgning, give os konkrete eksempler på, hvordan du tidligere har skabt gode salgsresultater. Tiltrædelse er snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Apply now Closed for applications Already applied Already withdrawn Withdraw application finish application

Holse & Wibroe A/S
Agenavej 20
2670 Greve
http://www.holseogwibroe.dk/
Holse & Wibroe er Danmarks førende leverandør af bambusprodukter. Siden 2004 har vi beskæftiget os med bambus som byggemateriale – til gulve, terrasseplanker, møbelplader og lister. Holse & Wibroe er totalleverandør til bl.a. byggebranchen og møbelindustrien og har flere samarbejdspartnere, der lige som os går ind for bæredygtige materialer. Vi sælger ikke kun bambus for at gøre verden til et bedre sted. Vi sælger det også, fordi bambus har nogle unikke egenskaber, der gør det til et uovertruffent byggemateriale. Vi hjælper dig helt i mål Vores succes er skabt på tårnhøj produktkvalitet, stor ekspertise og engageret kundeservice. Vi undskylder på forhånd, hvis vi bliver for grundige, når du spørger os om noget. Men bambus holder for livet, så det er vigtigt at vise dig alle mulighederne, så du vælger rigtigt fra start.
Linkedin Facebook Twitter Send to a friend

Sign in



Password lost


Register here