Google og Facebook – hvad kan de…

Søren Brændsgaard

Søren Brændsgaard

Jeg har arbejdet med rekruttering i 10 år og er founder af ReQruiting.com. Prøv os gratis i dag, klik "Opret konto" herover.

Det er ikke til at komme udenom de sociale mediers voksende indflydelse i det moderne samfund. Det giver derfor god mening, at de også begynder at spille en rolle inden for rekruttering. Facebook har lanceret deres egen jobfunktion i en lang række lande, men kan denne sociale platform være konkurrencedygtig inden for rekrutteringsmarkedet?

Online rekruttering er typisk sket over specifikke rekrutteringssider som LinkedIn. Men der er begyndt at ske et skift som rekrutteringsansvarlige er nødt til at være opmærksomme på, hvis de vil have fat i de bedste kandidater.

Rekrutteringsmarkedsføring er blevet mere og mere almindeligt og har derfor også fået et større og større budget hos virksomhederne. Men resultaterne er ikke altid lige gode, og det kan få virksomhederne til at tænke over alternative løsninger. Her kommer Facebook og Google ind i billedet med et tilbud om nye muligheder inden for rekruttering. Det åbner dørene for at få fat i de dygtige og engagerede kandidater til en billigere pris.

Større rækkevidde og flere kandidater

Det er ikke til at komme udenom, at Facebook og Google har en enorm rækkevidde. Med millioner af bruger hver eneste dag, er der god sandsynlighed for, at de dygtigste kandidater til jeres åbne stillinger også er iblandt.

Traditionelle rekrutteringssider kan være vanskelige at få succes med, da de mest er målrettet mod aktive jobsøgere. Disse kandidater er nemme at finde, men deres kompetencer er ikke altid det, man leder efter. Desuden kan deres engagement også mangle, da deres ansøgninger er motiveret af et behov for at finde et job fremfor en ægte interesse i stillingen.

Passive jobsøgere, der allerede sidder i en stilling er langt sværere at få fat i. Til gengæld vil de typisk vise en langt større interesse den tilgængelige stilling, når man først får fat i dem. Når det kommer til antal af brugere, er der ingen sider, der kan konkurrere med Facebook, og derfor kan veludtænkt markedsføring på denne side være enormt effektiv til at få fat i de passive ansøgere.

Er du mere interesseret i at finde de aktive ansøgere, er Google et bedre valg. Størstedelen af aktive jobsøgere bruger Google til at lede efter ledige stillinger. Her er det vigtigt at kende til SEO og have evnen til at bruge denne markedsføringsmetode til din fordel. Hvis din virksomheds hjemmeside eller dit jobopslag dukker op blandt de første søgeresultater på Google, vil du med sikkerhed få flere ansøgninger. Du vil derfor have en større chance for at finde den rette kandidat.

Både Google og Facebook giver dig også muligheden for at lave betalt markedsføring som kan målrettes mod særlige grupper. I dit tilfælde vil gruppen naturligvis være kandidater, der passer til stillingen. Der er altså flere muligheder for at udnytte det store antal af brugere på disse sider i din rekruttering.

Billigere rekruttering

De fleste traditionelle rekrutteringssider har høje priser for at kunne komme til at bruge deres platform. Det kan hurtigt blive dyrt, hvis man ofte har ledige stillinger, der skal fyldes.

Google og Facebook åbner for nye muligheder, der skaber konkurrence på markedet og giver de traditionelle rekrutteringssider grund til at bekymre sig. Her er det nemlig muligt at finde frem til dygtige og velegnede kandidater uden, at man skal betale for det. Det gælder bare om at finde frem til, hvordan man på bedst mulig vis udnytter de muligheder, som Facebook og Google åbner op for.

Undersøgelser viser, at det er langt billigere at lave betalte kampagner på Facebook end på traditionelle rekrutteringssider. Desuden er det muligt at udnytte organiske markedsføring, der leder kandidater til din virksomhed og jobopslag. Og dette er helt gratis.

Der er ingen tvivl om, at udvalget af kandidater på Facebook er enormt, og det gælder derfor bare om at finde den rette måde at nå ud til dem på. Det kan naturligvis godt ende med at tage længere tid at udvikle den rette strategi. Men hvis det ender med at nedsætte rekrutteringsomkostningerne betydeligt, vil denne ekstra tid helt sikkert godt kunne betale sig.

 

Tilmeld nyhedsbrev