Se fortrolighed, IT og sikkerhedspolitik længere nede.
Driften af hjemmesiden håndteres af ReQruiting ApS, Gl. lyngvej 2, 4600 Køge, Danmark. Nedenunder er beskrevet ReQruitings betingelser for brug af platformen efterfulgt af en databehandlingsaftalee, og så ReQruitings fortrolighedspolitik, spampolitik, privatlivspolitik, samt IT og sikkerhedspolitik.
Adgang til brug af ReQruitings rekrutteringssystem forudsætter en virksomhedsprofil, som er tilknyttet en gratis eller betalt abonnementsløsning. En virksomhedsprofil skal have et lovligt registreret CVR nummer tilknyttet profilen. Nedenstående indeholder de juridiske vilkår og betingelser, som du accepterer når du anvender ReQruitings digitale services eller ReQruitings services. Aftalen kan afreguleres hvis lovændringer eller uhensigtsmæssigheder i aftalen giver anledning hertil.
En virksomhedsprofil er begrænset til de bestemte personer angivet i virksomhedens profil som primær kontaktperson eller bruger. Hvis du agerer på vegne af en anden person, som forretningsenhed, et selskab mv, godkender du, at du er bemyndiget til at acceptere denne gratis eller betalte abonnementsaftale. Den juridiske enhed i abonnementsaftalen er dig, dig selv eller den virksomhed, du har angivet i firmaprofilen, herefter nævnt som kunden.
ReQruiting er en digital rekrutterings og HR-service bestående af software udviklet af ReQruiting.
Tjenesten kan omfatte support eller services, der enten udbydes gratis, via abonnement, eller gennem en separat aftale.
Tjenesten er en standardservice og ReQruiting garanterer ikke, at de opfylder kundens særlige krav, eller at brugen af tjenesten vil føre til konkrete resultater for kunden.
ReQruitings digitale service understøtter de mest almindelige browsere i deres seneste versioner. ReQruitings digitale service bliver opdateret løbende til at understøtte nye browsere og nye versioner af eksisterende browsere, efterhånden som de bliver almindeligt tilgængelige i markedet.
Kunden gøres opmærksom på, at abonnementstjenester består af digital service, og du derfor ikke har ret til at afslutte dit abonnement inden udgangen af en abonnementsperiode, efter at du er begyndt at bruge servicen. Undtaget er det gratis abonnement som kan opsiges med det samme.
Brugen af ReQruitings services er begrænset til de specifikke kunder, der er angivet i virksomhedens profil som primær kontaktperson eller bruger, og efterfølgende oprettet bruger eller brugere. Hver bruger får et unikt individuelt brugernavn og dertilhørende adgangskode. Brugernavne og adgangskoder kan ikke overføres til en anden kunde/person uden accept af ReQruiting.
Betalingsabonnementet træder i kraft når kunden vælger ydelsen og betaling er sket, enten via kreditkort eller bankoverførelse til ReQruiting. Hvis abonnement ikke afsluttes inden udgangen af en abonnementsperiode, vil abonnementet fortsætte i en ny abonnementsperiode, fortløbende, og betaling bliver enten automatisk krediteret fra kundens kreditkort-konto, der blev anvendt ved forrige betaling af abonnementet, eller kunden modtager en ny faktura – og godkender hermed sådan en automatisk betaling. Abonnementet fortsætter på samme vilkår i en ny abonnementsperiode, af samme længde som den foregående abonnementsperiode, medmindre den opsiges før slutningen af den aktuelle abonnementsperiode af kunden. Dette kan ske ved at logge ind på sin profil og afmelde abonnement under kontoindstillingerne, eller den kan opsiges inden udløbet af den nuværende abonnementsperiode, via en e-mail til ReQruiting.
En gratis konto/gratis abonnement afsluttes indtil den opsiges af kunden eller af ReQruiting. Dette kan ske ved at logge ind på sin profil og slette sin profil under indstillingerne eller via en e-mail til ReQruiting.
Ved ophør af servicen sletter ReQruiting alle personoplysninger der er tilknyttet virksomheds- eller kandidatprofilen, medmindre EU-retten eller national ret foreskriver opbevaring af personoplysningerne. Sletning vil ske med det samme.
Platformen indeholder et betalingsmodul, der giver mulighed for online betaling af abonnementer og jobannoncer, disse er på kvittering, medmindre andet er aftalt.
Ved betaling for ekstra services opkræves først efter servicen er leveret. Medmindre andet er aftalt, er betalingsbetingelserne 8 dage netto, efter servicen i platformen er markeret som leveret. Ved forsinket betaling opkræves et rykkergebyr, der p.t. er på 100,- kr.
Ved betaling med kreditkort tilføres et transaktionsgebyr afhængig af det anvendte kort. Prisen for servicen vil til enhver tid fremgå af hjemmesiden. Kunden får automatisk genereret en faktura.
Ved køb af jobannonce gives ReQruiting en ikke-eksklusiv, royaltyfri ret at gengive og kommunikerer navn og varemærke for kunden på eksterne jobportaler såsom linkedin.com, facebook.com, Jobindex etc. ReQruitings gives samtidig ret til på vejne af kunden at acceptere de til en hver tid gældende vilkår og betingelser for annoncering hos de eksterne jobportaler.
ReQruiting forbeholder sig retten til at nægte at distribuere jobannoncer, der strider mod gældende love og bestemmelser eller ReQruitings interesser.
Der ydes ingen fortrydelsesret til købet efter jobannoncen er blevet publiceret i valgte annoncemedier. Prisen for jobannoncen vil til enhver tid fremgå af hjemmesiden. Kunden får automatisk genereret en faktura.
Ved kundens køb af ydelser af ReQruitings samarbejdspartnere behandler ReQruiting data og personoplysninger på vegne af ReQruitings samarbejdspartnere, som et led i at understøtte ReQruitings samarbejdspartners kunder i et rekrutteringsforløb. Formålet med at indsamle personoplysninger er at ReQruitings samarbejdspartnere kan vurdere og kontakte kandidater, som er interesserede i og kvalificerede til nuværende eller kommende ledige stillinger.
Dataene bliver behandlet i overensstemmelse med databehandlingsaftalen. Se afsnit ”3.0 databehandlingsaftalen” for mere information. Medmindre andet er aftalt, er ReQruiting og ReQruitings samarbejdspartnere således både dataansvarlige og databehandler, eller at i henhold til EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som databehandleren er underlagt; i så̊ fald underretter databehandleren den dataansvarlige om dette retlige krav inden behandling, medmindre den pågældende ret forbyder en sådan underretning af hensyn til vigtige samfundsmæssige interesser, jf. art 28, stk. 3, litra a.
ReQruiting og ReQruitings samarbejdspartnere behandler de almindelige og følsomme personoplysninger som kandidaterne afgiver i forbindelse med de fremsender en jobansøgning til ReQruiting eller ReQruitings samarbejdspartnere. Det er alene de personoplysninger kandidaterne har indtastet i ansøgningsformularen, og de dokumenter de har vedhæftet, som registreres.
De almindelige oplysninger er f.eks. identifikationsoplysninger såsom kandidatens navn, adresse og telefonnummer, fødselsdato, nær familie, oplysninger om uddannelse, udtalelser, tidligere beskæftigelse, nuværende stilling, arbejdsopgaver, arbejdstider og andre tjenstlige forhold, oplysninger om løn, skat, sygefravær og sygdomsperioder, oplysninger om andet fravær fra arbejdet, oplysninger om pensionsforhold, kildeskatteoplysninger og oplysninger om kontonummer, hvortil løn skal anvises.
Følsomme oplysninger er f.eks. oplysninger om helbredsforhold, herunder misbrug af nydelsesmidler, alkohol m.v., oplysninger om medlemskab af en fagforening, oplysninger om strafbare forhold samt andre tilsvarende rent private forhold, f.eks. om at en medarbejder er bortvist fra jobbet på grund af en grov tilsidesættelse af ansættelsesforholdet. En personlighedstest vil som regel også̊ skulle betragtes som en følsom oplysning.
ReQruiting og ReQruitings samarbejdspartnere sikrer kunderne samtykke fra kandidaterne til at opbevare og behandle følsomme og nødvendige oplysninger som kandidaten afgiver. Således skal kandidaterne aktivt acceptere at virksomheden, kandidaten søger job hos, kan behandle kandidatens personoplysninger som kandidaten har indtastet og vedlagt.
Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage ved henvendelse til ReQruiting. Personoplysningerne opbevares i 6 måneder efter endt ansættelsesforløb hvorefter de slettes. Dette sker automatisk når ansættelsen afsluttes på platformen.
Personoplysninger som indsamles deles ikke med tredjepart
ReQruiting sikrer at kandidaten i forbindelse med rekrutteringen får oplyst;
Alle priser er angivet uden moms og andre afgifter. ReQruiting kan justere priserne på servicen til at træde i kraft fra en ny abonnementsperiode, med en skriftlig meddelelse til kunden minimum 30 dage før påbegyndelsen af en ny abonnements periode
Kunden er forpligtet til at give fuldstændige og præcise oplysninger, når kunden opretter en virksomhedsprofil, som primær kontakt eller bruger. ReQruiting skal notificeres med det samme om eventuelle ændringer i disse oplysninger.
Kunden skal sikre en sikker og fortrolig opbevaring af bruger og adgangskode for servicen. Hvis kunden bliver opmærksom på at brugernavn eller password bliver misbrugt, eller enhver anden uautoriseret brug af servicen finder sted, skal kunden / kandidaten informere ReQruiting herom med det samme.
Hvis ReQruiting har en sandsynlig årsag til at mistænke ethvert misbrug af ReQruiting digitale service, skal ReQruiting informere kunden, samt træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder nægtelse af adgang til tjenesten.
Kunden er forpligtet til – ved brug af ReQruitings digitale services – at overholde de retningslinjer som ReQruiting har beskrevet, herunder denne abonnementsaftale. Kunden må ikke forsøge at bryde ind i underliggende database til ReQruiting eller andre systemressourcer. Ligeledes må servicen ikke bruges på nogen måde, der kan siges at være til skade for ReQruiting eller en tredjepart, og derfor ikke må anvendes til formål, som for eksempel spam.
Kunden garanterer ReQruiting at kundens brug af tjenesten er lovlig i forbindelse med al gældende lovgivning i et land hvor servicen anvendes, herunder at være i overensstemmelse med enhver marketingslov og enhver databeskyttelseslov. Kunden er eneansvarlig for kandidaterne og tredjemand for ethvert krav som følger af kundens brug af service.
Kunden besidder alle rettigheder til dataene, herunder data på kundens ansatte, ansøgere eller kunden, og enhver relateret information som er opstået i forbindelse med brug af servicen.
ReQruiting har alle rettigheder til tjenesten og dens enkelte dele, herunder navn, logo, programmering, databaser, design, grafik og tekster. Undtaget er hvis materialet oprindeligt hører til kunden. Dette gælder også for alt andet materiale givet til kunden
Kunden må ikke, uden en skriftlig aftale med ReQruiting, bruge tjenesten eller andet materiale, hvortil ReQruiting har rettighederne. Men kunden erhverver brugsretten til data. Kundens licens til service og andet materiale, som kunden erhverver brugsret eller ophavsret til, er betinget af kundens betaling af vederlag aftalt. Hver af parterne skal holde den anden part skadesløs for tab opstået som følge af krav fra tredjemand om oplysninger, design, specifikationer, software, data og andre enheder, der leveres af den pågældende part krænker tredjemands rettigheder.
Kunden og ReQruiting er erstatningsansvarlige efter de generelle regler for dansk lov. Men ReQruiting er ikke ansvarlig for indirekte tab af data. ReQruiting er f.eks. ikke ansvarlig for tabt data på baggrund af kundens egen sletning af data.
Derudover kan ReQruiting ikke holdes ansvarlig for tab, der direkte eller indirekte, kan henføres til en systemfejl, medmindre dette er sket på grund af forsæt eller grov uagtsomhed fra ReQruiting. ReQruiting vedkender at data / ansøgerne indsamles på vegne af kunden og at rettigheder til disse data tilhører kunden. Dog forbeholder ReQruiting sig retten til på anonymiseret grundlag, at analysere kundernes og kandidaternes brug af tjenesten med henblik på at forbedre de tjenester, samt tilbyde hjælp og rådgivning, gennem e-mails, eller via ReQruitings digitale service.
Ingen tilbagebetaling skal finde sted i tilfælde af opsigelse fra kundens side.
Abonnementet kan annulleres øjeblikkeligt i tilfælde af materielle overtrædelser begået af den anden part, som ikke er blevet afhjulpet inden for udløb af et skriftligt varsel på tredive dage fra den misligholdende part. Materielle brud opstår, hvis:
I tilfælde af aflysning på grund af kundens væsentlige misligholdelse vil eventuelle forudbetalte beløb ikke refunderes. I tilfælde af aflysning på grund af væsentlig misligholdelse hos ReQruiting, eller hvis aftalen opsiges af ReQruiting, vil eventuelle forudbetalinger vedrørende selve abonnementsperioden blive refunderet på pro rata basis.
Herudover er kunden ikke berettiget til nogen tilbagebetalinger i forbindelse med aflysning. Hvis kunden ønsker at gøre indsigelse mod en defekt i servicen, skal dette ske uden unødig forsinkelse og hurtigst muligt efter forekomst af defekten. ReQruiting kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl i servicen, som kunden ikke har gjort indsigelse mod senest seks måneder efter servicen er leveret til kunden.
ReQruiting sender dig lejlighedsvis forretningsmæssig og servicerelateret kommunikation, såsom fakturering, ændringer i vores tjenester eller politikker, en velkomst e-mail, når du registrerer dig. Du kan ikke fravælge at modtage disse meddelelser, da de er nødvendige for at tilbyde vores tjenester til dig. Dette kan ske før og efter ansættelsesprocessen og kan ske via e-mail og telefon.
Kandidater som enten søger en af kundens stillinger eller opretter sig i Kundens Talent CRM-database eller medarbejderdatabase via ReQruitings platform, skal acceptere behandling af deres personlige informationer.
Kandidater giver samtykke til at kunden og ReQruiting må opbevare deres persondata afgivet i forbindelse med registrering af CV og ansøgning. Det er alene de personoplysninger kandidaten har indtastet i cv / og ansøgningsformularen, og de dokumenter Kandidaten har vedhæftet, som registreres.
Kandidaten bliver oplyst; at formålet med at indsamle kandidatens personoplysninger er at vurdere og kontakte kandidater, som er interesserede i og kvalificerede til, nuværende eller kommende ledige stillinger. Personlige oplysninger i kandidaten ansøgning og cv vil blive behandlet fortroligt og benyttes udelukkende af den/de personer som deltager i rekrutteringsprocessen. I visse tilfælde kan det være aktuelt at indhente følsomme oplysninger såsom straffeattest, etc. Såfremt det er relevant for den stilling kandidaten søger, vil virksomheden du søger job hos indhente samtykke forinden dette sker. Virksomheden som du uploader dine informationer til får adgang til din profil og dine filer som kandidaten har uploadet i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsforløb, medmindre kandidaten frivilligt har forlænget perioden via en ReQruitings platform.
Kandidaten oplyses desuden; at de kan trække sit ansøgning / samtykke ved at kontakte virksomheden kandidaten har søgt og anmode om dette. Kandidaten har som ansøger ret til at gøre indsigelse mod uberettiget behandling, og ret til at klage til Datatilsynet. På www.datatilsynet.dk For mere information om hvordan dataene behandles henvises der til http://www.reqruiting.com/Legal.aspx.
Kandidater eller medarbejdere som enten overføres eller oprettes i en medarbejderdatabase, bliver ligeledes oplyst om at deres data gemmes.
ReQruitings software sikre automatisk accept fra kandidaterne. Det er muligt at omgå disse foranstaltninger, eller bruge softwaren anderledes. I de tilfælde kunden gemmer kandidaternes data uden accept eller oplysningspligt, fraskrives ReQruiting ansvar og forpligtelser for, på kundens vegne, at sikre accept fra kandidaterne medarbejderne og ReQruiting kan ikke drages til ansvar for manglende accept og oplysningspligt.
Brug af servicen indebærer at ReQruiting behandler data, herunder personlige oplysninger, der tilhører kunden. Derfor vil dette dokument udgøre en databehandlingsaftale mellem ReQruiting og kunden, med ReQruiting som databehandler og kunden som den dataansvarlige. ReQruiting herefter nævnt som databehandler og kunden som dataansvarlig. Når aftalen accepteres, sker det ud fra de rettigheder og forpligtelser, som finder anvendelse når databehandleren foretager behandling af personoplysninger på vegne af den dataansvarlige. Databehandleraftalen kan dog – erstattes af en anden gyldig databehandleraftale.
Databehandlingsaftalen indeholder nærmere oplysninger om behandlingen, herunder om behandlingens formål og karakter, typen af personoplysninger, kategorierne af registrerede og varighed af behandlingen. Yderligere indeholder datapolitikken en nærmere instruks om, hvilken behandling databehandleren skal foretage på vegne af den dataansvarlige (behandlingens genstand), hvilke sikkerhedsforanstaltninger der som minimum skal iagttages, samt hvordan der føres tilsyn med databehandleren og eventuelle underdatabehandlere.
Denne databehandleraftale frigør ikke databehandleren for forpligtelser, som efter databeskyttelsesforordningen eller enhver anden lovgivning direkte er pålagt databehandleren.
Databehandleren behandler data og personoplysninger på vegne af den dataansvarlige som et led i at understøtte den dataansvarlige, i et rekrutteringsforløb eller opbevaring af kontraktdata, og efter nedenstående model, medmindre andet er aftalt med den dataansvarlige, eller at i henhold til EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som databehandleren er underlagt; i så fald underretter databehandleren den dataansvarlige om dette retlige krav inden behandling, medmindre den pågældende ret forbyder en sådan underretning af hensyn til vigtige samfundsmæssige interesser, jf. art 28, stk. 3, litra a.
Databehandleren behandler de almindelige og følsomme personoplysninger som kandidaten har indtastet i cv og / eller ansøgningsformularen, de dokumenter kandidaten har vedhæftet som registreres og behandles, samt de dokumenter og oplysninger som den dataansvarlige har registreret.
De almindelige oplysninger er f.eks. identifikationsoplysninger så som kandidaten navn, adresse og telefonnummer, fødselsdato, nær familie, oplysninger om uddannelse, udtalelser, tidligere beskæftigelse, nuværende stilling, arbejdsopgaver, arbejdstider og andre tjenstlige forhold, oplysninger om løn m.m.
Følsomme oplysninger er f.eks. oplysninger om helbredsforhold, herunder misbrug af nydelsesmidler, alkohol m.v., oplysninger om medlemskab af en fagforening, oplysninger om strafbare forhold samt andre tilsvarende rent private forhold, f.eks. om at en medarbejder er bortvist fra jobbet på grund af en grov tilsidesættelse af ansættelsesforholdet. En personlighedstest vil som regel også skulle betragtes som en følsom oplysning.
Databehandleren sikrer på vegne af den dataansvarlige samtykke fra kandidaterne til at opbevare og behandle følsomme og nødvendige oplysninger som kandidaten og medarbejderen afgiver.
Ved rekrutteringsforløb opbevares Personoplysningerne i 6 måneder efter endt ansættelsesforløb hvorefter de slettes. Dette sker automatisk når ansættelsen afsluttes på platformen. Ved en konkret ansættelse er det muligt for den dataansvarlige at gemme almindelige personoplysninger til ansættelsesforholdet ophører, mens personfølsomme oplysninger altid slettes uanset om kandidaten ansættes eller ej.
Databehandleren sikrer på vegne af den dataansvarlige, at kandidaterne i forbindelse med en rekruttering får oplyst;
I forbindelse med kontrakthåndtering oplyser databehandleren medarbejderne på vegne af den dataansvarlige, hvordan dataene behandles.
Personoplysninger som indsamles via databehandleren deles ikke med tredjepart uden skriftlig aftale med den dataansvarlige.
Databehandleren underretter omgående den dataansvarlige, hvis en instruks efter databehandlerens mening er i strid med databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesbestemmelser i anden EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret.
Databehandleren har sikret sig passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre at data behandlet i databehandleren og underdatabehandler udbyders it-system, ikke ødelægges eller på anden måde misbruges. Databehandleren tilstræber at tjenesten drives så sikkert og stabilt som muligt i overensstemmelse med god it-praksis. Men databehandleren kan ikke garantere fejlfri funktionalitet, herunder, at servicen er beskyttet mod hackerangreb eller anden uautoriseret adgang til de services, dvs. i form af uautoriseret adgang til it-systemerne. Databehandlerens serviceløsninger er baseret på.
Når dette er sagt, har databehandleren designet servicen i overensstemmelse med god faglig praksis i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 32, hvoraf det bl.a. fremgår, at der under hensyn tagen til det aktuelle niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder skal gennemføres passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til disse risici. Alt sammen med henblik på at modstå hackerangreb og enhver anden uautoriseret adgang, således at tjenesten på alle tidspunkter er operationel og tilgængelig for den dataansvarlige, og at specifikke transaktioner til enhver tid, eller enhver given tid kan udføres. Databehandleren kan lukke adgangen til tjenesten helt eller delvist af sikkerheds- eller driftsmæssige årsager. Hvis rimeligt muligt, skal databehandleren forud hertil give den dataansvarlige besked inden.
Ovenstående forpligtelse indebærer, at databehandleren løbende foretager en risikovurdering, og herefter gennemfører foranstaltninger for at imødegå identificerede risici. Der kan herunder bl.a., alt efter hvad der er relevant, være tale om følgende foranstaltninger:
Databehandleren har via unikke login sikret at det ikke er muligt at få adgang til almindelige og personfølsomme oplysninger uden aktivt at være blevet tildelt adgang til oplysningerne. Det fordrer som tidligere beskrevet at den dataansvarlige skal sikre en sikker og fortrolig opbevaring af bruger og adgangskode for servicen. Hvis den dataansvarlige bliver opmærksom på, at brugernavn eller password bliver misbrugt, eller enhver anden uautoriseret brug af servicen finder sted, skal den dataansvarlige informere databehandleren herom med det samme. Således gælder følgende politikker:
Databehandleren bruger en tredjeparts cloud-platform til hosting. Udbyderen af cloud-platformen er dermed en underdatabehandler. Ved indgåelse af abonnementsaftalen giver den dataansvarlige databehandleren myndighed til at indgå en underdatabehandleraftale på vegne af den dataansvarlige med den som udbyder af cloud-platform, forudsat at underdatabehandler opretholder et sikkerhedsniveau svarende til eller bedre end databehandleren sikkerheds- og privatpolitik.
Den dataansvarlige har ved databehandleraftalens ikrafttræden godkendt anvendelsen af følgende underdatabehandler:
Simple Solution P/S – Galoche Allé 14 – 4600 Køge – Danmark – CVR-nr.: 39317850
Den dataansvarlige har ved databehandleraftalens ikrafttræden specifikt godkendt anvendelsen af ovennævnte underdatabehandlere til netop den behandling som er beskrevet. Databehandleren kan ikke – uden den dataansvarliges specifikke og skriftlige godkendelse – anvende den enkelte underdatabehandler til en ”anden” behandling end aftalt eller lade en anden underdatabehandler foretage den beskrevne behandling.
Databehandleren garanterer her at opfylder de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabehandler).
Databehandleren må således ikke gøre brug af en anden databehandler (underdatabehandler) til opfyldelse af databehandleraftalen uden forudgående specifik oplysning til den dataansvarlige.
Databehandleren skal underrette den dataansvarlige om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre databehandlere, og derved give den dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer.
Når databehandleren har den dataansvarliges godkendelse til at gøre brug af en underdatabehandler sørger databehandleren for at pålægge underdatabehandleren de samme databeskyttelsesforpligtelser, som dem der er fastsat i denne databehandleraftale, gennem en kontrakt eller andet retligt dokument i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, hvorved der navnlig stilles de fornødne garantier for at underdatabehandleren vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, på en sådan måde at behandlingen opfylder kravene i databeskyttelsesforordningen.
Databehandleren er således ansvarlig for – igennem indgåelsen af en underdatabehandleraftale – at pålægge en eventuel underdatabehandler mindst de forpligtelser, som databehandleren selv er underlagt efter databeskyttelsesreglerne og denne databehandleraftale med tilhørende bilag.
Hvis underdatabehandleren ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser forbliver databehandleren fuldt ansvarlig over for den dataansvarlige for opfyldelsen af underdatabehandlerens forpligtelser.
Databehandleren opbevarer data på en sikker måde, og må ikke videregive sådanne oplysninger uden tilladelse fra den dataansvarlige. Databehandleren yder en sikker teknisk platform der skal overvåges og vedligeholdes af en velrenommeret hostingleverandør, jf ReQruiting sikkerheds- og privatpolitik.
Hvis underdatabehandleren ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver databehandleren fuldt ansvarlig over for den dataansvarlige for opfyldelsen af underdatabehandlerens forpligtelser.
Den dataansvarlige kan modtage mere information om underdatabehandler ved at kontakte databehandleren.
Databehandleren må kun behandle personoplysninger efter dokumenteret instruks fra den dataansvarlige, herunder for så vidt angår overførsel (overladelse, videregivelse samt intern anvendelse) af personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer, medmindre det kræves i henhold til EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som databehandleren er underlagt; i så fald underretter databehandleren den dataansvarlige om dette retlige krav inden behandling, medmindre den pågældende ret forbyder en sådan underretning af hensyn til vigtige samfundsmæssige interesser, jf. art 28, stk. 3, litra a.
Uden den dataansvarliges instruks eller godkendelse kan databehandleren – indenfor rammerne af databehandleraftalen – derfor bl.a. ikke;
Databehandleren underretter omgående den dataansvarlige hvis en instruks efter databehandlerens mening er i strid med databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesbestemmelser i anden EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret.
Databehandleren bistår, under hensyntagen til behandlingens karakter, så vidt muligt den dataansvarlige ved hjælp af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, med opfyldelse af den dataansvarliges forpligtelse til at besvare anmodninger om udøvelsen af de registreredes rettigheder som fastlagt i databeskyttelsesforordningens kapitel 3.
Dette indebærer at databehandleren så vidt muligt skal bistå den dataansvarlige i forbindelse med at den dataansvarlige skal sikre overholdelsen af:
Databehandleren bistår den dataansvarlige med at sikre overholdelse af den dataansvarliges forpligtelser i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 32-36 under hensynstagen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for databehandleren, jf. art 28, stk. 3, litra f.
Dette indebærer, at databehandleren under hensynstagen til behandlingens karakter skal bistå den dataansvarlige i forbindelse med at den dataansvarlige skal sikre overholdelsen af:
Databehandleren underretter, uden unødig forsinkelse, den dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på at der er sket brud på persondatasikkerheden hos databehandleren eller en eventuel underdatabehandler.
Databehandlerens underretning til den dataansvarlige skal om muligt ske senest 72 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer.
I overensstemmelse med denne aftale, skal databehandleren – under hensynstagen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for denne – bistå den dataansvarlige med at foretage anmeldelse af bruddet til tilsynsmyndigheden.
Det kan betyde at databehandleren bl.a. skal hjælpe med at tilvejebringe nedenstående oplysninger, som efter databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 3, skal fremgå af den dataansvarliges anmeldelse til tilsynsmyndigheden:
Denne aftale frigør ikke databehandleren for forpligtelser som, efter databeskyttelsesforordningen eller enhver anden lovgivning, direkte er pålagt databehandleren. Således er:
Den dataansvarlige kan – hvis det findes nødvendigt – vælge at initiere og deltage i en fysisk inspektion hos underdatabehandleren. Dette kan blive aktuelt såfremt den dataansvarlige vurderer at databehandlerens tilsyn med underdatabehandleren ikke har givet den dataansvarlige tilstrækkelig sikkerhed for at behandlingen hos underdatabehandleren sker i overensstemmelse med denne databehandleraftale.
Den dataansvarliges eventuelle deltagelse i et tilsyn hos underdatabehandleren ændrer ikke ved at databehandleren også herefter har det fulde ansvar for underdatabehandlerens overholdelse af databeskyttelseslovgivningen og denne databehandleraftale.
Databehandleren stiller alle oplysninger, der er nødvendige for at påvise databehandlerens overholdelse af databeskyttelsesforordningens artikel 28 og denne aftale, til rådighed for den dataansvarlige og giver mulighed for og bidrager til revisioner, herunder inspektioner der foretages af den dataansvarlige eller en anden revisor som er bemyndiget af den dataansvarlige.
Databehandleren er forpligtet til at give myndigheder, der efter den til enhver tid gældende lovgivning har adgang til den dataansvarliges og databehandlerens faciliteter, eller repræsentanter, der optræder på myndighedens vegne, adgang til databehandlerens fysiske faciliteter mod behørig legitimation.
Databehandlerens og underdatabehandleres eventuelle udgifter i forbindelse med afholdelse af et fysisk tilsyn/en inspektion hos underdatabehandleren er den dataansvarlige uvedkommende – uanset at den dataansvarlige har initieret og eventuelt deltaget på et sådant tilsyn.
Alle informationer som databehandleren måtte ligge inde med vedrørende den dataansvarliges ansatte, ansøgere eller dataansvarlig selv, er til enhver tid tilgængelig via platformene, medmindre oplysningerne automatisk er blevet slettet i overensstemmelse med databehandlingsaftalen.
I tilfælde af databehandleren ophør, konkurs eller likvidation er disse oplysninger tilgængelige via ReQruiting ApS’ underdatabehandler Simple Solution P/S, CVR-nr.: 39317850, Galoche Allé 14, 4600 Køge.
Ved at henvende sig til Simple Solution på info@simplesolution.dk eller Tlf. 70 20 10 82 og oplyse kundens navn og CVR nummer, vil den dataansvarlige få udlevet alle informationer som databehandleren måtte ligge inde med vedrørende den dataansvarliges ansatte, ansøgere eller den dataansvarlige selv. Hvis den dataansvarlige ikke inden for en periode på tre måneder efter ReQruitings ApS ophør, konkurs eller likvidation kontakter Simple Solution, vil den dataansvarlige data slettes.
For yderligere information, kan den dataansvarlige kontakte databehandleren.
Parterne er i intet tilfælde ansvarlig for skaderne som disse forretningsbetingelser gælder, hvis manglende opfyldelse skyldes force majeure. Force Majeure forstås i denne situation som strejke, lockout, krigshandlinger, sygdomsepidemier, naturkatastrofer og brand, uden at parterne kontrollerer og som parterne ved underskrivelsen af aftalen, hverken kunne forudse, eller burde have undgået
Hver af parterne forpligter sig til at holde viden, forretningshemmeligheder, kundeinformationer og / eller andre fortrolige oplysninger, fortroligt.
Tavshedspligten gælder ikke for oplysninger som var offentlig tilgængelige på tidspunktet for aftalen, eller hvis den anden part kan bevise, at den part der modtager sådanne oplysninger allerede var bekendt med de oplysninger når de modtages, eller hvis de pågældende oplysninger ellers var offentlige lovligt til modtageren på dette tidspunkt i time.
Hver af parterne forpligter sig til for den anden part, at pålægge en lignende tavshedspligt om medarbejderne og underleverandører.
Eventuelle uoverensstemmelser i forbindelse med dette abonnement, eller aftaler hvor disse vilkår for abonnementer gælder, skal indbringes for domstolene, med Københavns Byret som første instans. Dansk lov er her gældende.
Denne aftale træder i kraft ved begge parters underskrift heraf.
Aftalen kan af begge parter kræves genforhandlet, hvis lovændringer eller uhensigtsmæssigheder i aftalen giver anledning hertil.
Opsigelse af databehandleraftalen kan ske i henhold til de opsigelsesvilkår, inkl. opsigelsesvarsel, som det fremgår af aftalen.
Aftalen er gældende, så længe behandlingen består. Uanset aftalens og/eller databehandleraftalens opsigelse, vil databehandleraftalen forblive i kraft frem til behandlingens ophør og oplysningernes sletning hos databehandleren og underdatabehandlere.
Denne fortrolighedspolitik forklarer, hvordan ReQruiting håndterer dine personlige oplysninger og data. Vi sætter pris på, at du stoler på os. Denne fortrolighedspolitik er gældende for alle produkter, serviceydelser og webydelser, som tilbydes af ReQruiting ApS
Rekrutteringen administreres af en primær kontakt fra det ansættende firma. ReQruiting er en platform for rekruttering og indsamler dine data, som du sender / Uploader til ophavsmand. Hvis du har spørgsmål om en rekruttering, skal du kontakte den primære kontakt direkte, da ReQruiting ikke er ansvarlig for rekrutteringen.
Vi sælger ikke dine data til tredjeparter. ReQruiting sælger eller videregiver ikke dine dataer til tredjeparter eller marketingfolk. ReQruiting fungerer blot som forvalter på vegne af ophavsmændene til rekrutteringen, som styrer dine data.
Alle data lagres på servere, der befinder sig i EU.
Information, som ReQruiting indsamler direkte fra dig
Registreringsinformation Du skal have en ReQruiting-konto, før du kan ansøge en stilling på ReQruiting. Når du registrerer dig til en konto, indsamler vi dit brugernavn, din adgangskode og din e-mailadresse, telefonnummer, adresse, kompetence- og virksomhedsregistrering.
CV og Dokumenter. Vi gemmer dine ansøgningsdata. Efter endt rekrutteringsforløb, sletter Virksomheden og ReQruiting dine oplysninger senest seks måneder efter rekrutteringsprocessen er slut.
Information om dig, som vi indsamler indirekte eller passivt, når du har udvekslinger med os
Brugsdata. Vi indsamler brugsdata om dig, når du har udvekslinger med vores tjenester. Dette kan omfatte hvilke websider du besøger, hvad du klikker på, hvornår du udførte disse handlinger, osv. Desuden, som de fleste websites i dag, gemmer vores webservere logfiler, der registrerer data hver gang en enhed tager adgang til de pågældende servere. Logfilerne indeholder data om arten af hver adgang, herunder oprindelige IP-adresser, internetudbydere, hvilke filer blev vist på vores site (f.eks. HTML-sider, grafik osv.), operativsystemversioner og tidsstempler.
Enhedsdata. Vi indsamler data fra enheden og det program, du bruger til at få adgang til vores tjenester, såsom IP-adresse, operativsystemversion, enhedstype, system og ydeevne, samt browsertype. Vi kan også udlede den geografiske placering ud fra din IP-adresse.
Henvisningsdata. Hvis du kommer til en ReQruiting-website fra en ekstern kilde (f.eks. et link på en anden website eller i en e-mail), registrerer vi oplysninger om kilden, der henviste dig til os.
Cookies. ReQruiting bruger cookies og lignende teknologier på vores websites. Cookies er små datafiler, som vi gemmer på den enhed, du bruger til at få adgang til vores tjenester, så vi kan genkende tilbagevendende brugere. Hver cookie udløber efter et bestemt stykke tid, afhængigt af hvad vi bruger den til.
Google Analytics. Udover ovenstående har vi på vores websites og i andre tjenester implementeret visse Google Analytics-funktioner, der understøtter visning af reklamer, herunder re-targeting.
Generelt bruger vi de oplysninger, vi indsamler fra dig i forbindelse med at forbedre Servicen. Vi udfører internt statistiske og andre analyser af oplysninger, som vi indsamler til at analysere og måle brugeradfærd og tendenser, for at forstå, hvordan ReQruitings servicer for at overvåge, fejlfinde og forbedre vores service, herunder for at hjælpe os med at vurdere eller udvikle nye funktioner. ReQruiting bruger dine oplysninger til interne formål, som er designet til at holde vores service sikre og operationel, såsom fejlfinding og afprøvning, og til serviceforbedring, marketing, forskning og udviklingsformål.
Du kan Opdatere og annullere dine kontooplysninger. Du kan opdatere din registrering og ændre kontooplysninger på din egen siden. Oplysningerne opdateres med det samme. Hvis du sletter din konto, vil det medføre, at alle dataerne på kontoen bliver slettet fra vores systemer permanent inden for en rimelig tidsperiode.
Dataene på kandidaterne ejes af dig. Ikke kun det, men ReQruiting behandler dine Rekruttering, som om de var private. Vi beskytter Kandidaternes data. Læs vores sikkerhedspolitik for at få flere oplysninger.
IT – Sikkerheds politik
Denne Sikkerhedspolitik har til formål at skabe gennemsigtighed i forhold til vores sikkerhedsinfrastruktur og -procedurer som en hjælp til at forsikre dig om, at dine data beskyttes på hensigtsmæssig vis.
Fortrolighed: Vi har en omfattende fortrolighedspolitik, der giver et meget detaljeret overblik over, hvordan vi håndterer vores data, herunder hvordan vi bruger dine data, hvem vi deler dem med, og hvor længe vi gemmer dem.
Opbevaring af data: Alle ReQruitings brugerdata, Befinder sig i EU og gemt på veletableret datacentre. Disse datacentre omfatter alle de nødvendige fysiske sikkerhedsmæssige kontrolfunktioner, som du ville forvente i et datacenter nu om stunder.
Tilgængelighed Servere har redundante interne og eksterne strømforsyninger. Løbende overvågning af oppetid
Hyppighed af backup: Backups forekommer dagligt mange helt forskellige geografiske steder.
Netværkssikkerhed. Systemfunktionalitet og designændringer verificeres i et isoleret testmiljø (“sandbox”) og udsættes for funktionelle og sikkerhedsmæssige test før implementering i aktive produktionssystemer. Firewalls begrænser adgang.
Serviceleverandører: Vi screener vores serviceleverandører og forpligter dem kontraktligt med passende fortroligheds- og sikkerhedsforpligtelser, hvis de håndterer brugerdata.
Implementering: Vi implementerer kode med hævne mellemrum, hvilket giver os evnen til at reagere hurtigt, såfremt der bliver opdaget en fejl eller sikkerhedsrisiko i vores kode.
Dine datas sikkerhed afhænger også af, at du sørger for at opretholde sikkerheden for din konto ved at bruge tilstrækkeligt komplicerede adgangskoder og gemme dem på sikker vis. Du bør også sikre, at du har tilstrækkelig sikkerhed på dine egne systemer
På trods af vores bedste bestræbelser er ingen metoder til transmission over internettet og ingen metoder til elektronisk lagring helt sikre. ReQruiting kan ikke garantere fuldstændig sikkerhed. Hvis ReQruiting finder et brud på sikkerheden, vil vi underrette de påvirkede brugere om dette, så de kan handle på passende vis for at beskytte deres data. Vores procedurer for underretning ved brud er i overensstemmelse med vores forpligtelser under forskellige stats- og føderale love og regler, såvel som alle regler og standarder for branchen, som vi overholder. Procedurerne for underretning i tilfælde af brud omfatter e-mailbeskeder eller offentliggørelse af en meddelelse på vores website.
Har du oplevet brud eller ønsker mere information, kan du kontakte IT sikkerhedsansvarlig på info@ReQruiting.com.
Spam politik
Brugen af ReQrutings websted og serviceydelser er omfattet af denne politik. Hvis du på noget tidspunkt overtræder disse politikker, som er fastlagt af ene og alene af ReQruiting ApS, kan vi advare dig eller suspendere eller opsige din konto. Bemærk venligst, at vi i overensstemmelse med ReQruitings Brugsbetingelser til enhver tid kan ændre denne politik. Det er dit ansvar at holde dig opdateret med og overholde denne politik
ReQruiting har en nul-tolerance-politik over for spam. Det betyder, at alle kandidater skal have accepteret at modtage meddelelser fra afsenderen, dvs. dig / Kunden. Abonnentkonti, der sender uopfordrede e-mail-meddelelser, kan blive opsagt.
Du / Kunden er ansvarlig for at sørge for, at de e-mail-meddelelser, du sender i forbindelse med dine rekruttering, ikke forårsager klager om uønsket post eller øger frastødsraten udover branchestandarden. Hvis ReQruiting fastslår, at dit niveau for klager om uønsket post eller frastødsrate er højere end branchestandarden, har ReQruiting efter eget skøn retten til at suspendere eller standse din brug af deres websted og service.
E-mail Begrænsninger
Kunden / Du kan kun bruge ReQruiting til at sende e-mails til kandidater, som har givet dig tilladelse til at sende dem mails. Hvis du ikke har bevis for, at hver enkelt kandidat på din har tilmeldt sig modtagelse af dine e-mails, skal du ikke importere dem i ReQruiting.
E-mails, som du sender via ReQruiting, skal have en gyldig svar-til-e-mail-adresse, som ejes eller styres af dig.
Kunden / Du må ikke bruge en kandidat e-mails til at sende nogen kommercielle elektroniske meddelelser til nogen modtager, som har afmeldt sig, ophævet sit abonnement eller på anden måde frasagt sig modtagelsen af sådanne meddelelser enten fra dig eller andre, som måtte have bemyndiget dig til at handle på deres vegne.
Kunden / Du må ikke bruge ReQruiting til at sende e-mails med vildledende emnelinjer eller falske eller misvisende overskrifter.
Hvis du får mistanke om, at ReQruiting har været brugt til udsendelse af spam, bedes du omgående kontakte os på info@reQruiting.com Vi vil så undersøge sagen.
Phone: 53 53 34 34
Support@reqruiting.com
Nørregade 10A, 4600 Køge
CVR: 37418641