90 dage. Det er den tid, medarbejdere har til at bevise sit værd i et nyt job, har forskning længe vist. Jo hurtigere processen fra rekruttering til onboarding er, jo hurtigere vil medarbejderen kunne føle sig tilpas i sin nye rolle og dermed kunne levere et godt stykke arbejde.
Desværre er der flere virksomheder, som misopfatter, hvordan den første tid i en virksomhed skal være. For onboarding er et felt, som desværre er underprioriteret sammenlignet med rekruttering. I dette indlæg vil det derfor blive gennemgået, hvad en god onboarding oplevelse er, og hvordan virksomheder kan få bugt med det universelle problem.
Hvad er onboarding?
Onboarding er et begreb for den proces, der sker, når en ny medarbejder skal introduceres for sit nye job. Det er her, at medarbejderen oplever overgangen fra ny på jobbet til en integreret del af arbejdspladsen. Onboarding er derfor indirekte et udtryk for, at medarbejderen skal integreres ordentligt fagligt, men også socialt.
Her spiller HR-afdelingen en central rolle, for i onboarding processen er der mange ting på tjeklisten såsom lønninger, udlevering af PC og oprettelse i diverse it-systemer. Hvis den proces ikke er strømlinet, kan det resultere i en dårlig onboarding oplevelse for medarbejderen, som hrzone.com også påpeger.
Hvorfor er det så vigtigt?
Det lyder vildt, men tallene passer: 30 procent af alle eksternt rekrutterede kandidater har i gennemsnit forladt arbejdspladsen inden for to år. Og cirka en femtedel af alle nyansatte forlader jobbet, inden det første år er gået, hvilket beskrives i bogen Onboarding – Flyvende fra start. Nogle af de frafald kan derfor kobles til en dårlig onboarding oplevelse for medarbejderne.
Derfor bør onboarding prioriteres på linje med rekruttering, da dårlig onboarding faktisk har en direkte effekt på virksomheden. Og er der ikke styr på onboardingen på tværs af afdelinger, kan der opstå miskommunikation og fejl.
En god onboarding proces bør bestå af disse ting:
- Giv de rigtige ressourcer og værktøj
- Sæt nogle læringsmål
- Skab et godt socialt og fagligt miljø for medarbejderen
Det handler derfor blandt andet om lavpraktiske ting som at give medarbejderne de rigtige ressourcer som IT-udstyr og et ordentligt skrivebord. En god onboarding periode vil spare meget tid og ressourcer, da den nye medarbejders succes i virksomheden er afhængig af en god onboarding proces.
Hvordan løser vi problemet?
Hvis man er en af de virksomheder, som har haft svært ved at finde ud af, hvordan man sikrer et godt onboarding forløb for medarbejderne, er der heldigvis hjælp at hente. For automatisering er en måde at fjerne de bekymringer på.
Med ReQruiting får du mulighed for at kunne uddelegere opgaver til medarbejderne, så de er sikret en god start på jobbet, da de hurtigt vil føle sig som en del af arbejdspladsen. I forlængelse af det kan du med systemet oprette skabeloner til medarbejdernes onboarding forløb, så du kan sætte læringsmål for de nye medarbejdere og sikre, at onboardingen kører som smurt.
Hvis du er enig i, at onboarding er lige så vigtigt, kan du blive klogere på alle funktionerne her: https://www.reqruiting.com/funktioner/
Hvordan tilgår I onboarding i jeres virksomhed?