3 enkle tips til at finde din drømmekandidat

Picture of Søren Brændsgaard

Søren Brændsgaard

Jeg har arbejdet med rekruttering i 10 år og er founder af ReQruiting.com. Prøv os gratis i dag, klik "Opret konto" herover.

Ønsker du også at ansætte den bedste af de bedste? Det kan ofte være som at lede efter en nål i en høstak. Desuden viser flere undersøgelser, at der er en masse omkostninger forbundet med valg af den forkerte kandidat, da det kan være en tidskrævende proces. Annoncering, behandling af ansøgninger, samtaler og oplæring kan være dyre lærepenge, hvis ikke man er specifik omkring hvad man søger. Men hvordan finder man drømmekandidaten? Det er det, vi vil hjælpe dig med at få svar på i dette blogindlæg. Disse tre tips kan hjælpe dig med at tiltrække og finde lige præcis din drømmekandidat.

Skriv konkrete jobbeskrivelser

Det lyder måske meget banalt, men det er en vigtig faktor, som fra start af gør ansættelsesprocessen meget lettere. Vær specifik omkring hvad du forlanger fra kandidaterne i jobopslaget. Derved minimerer du antallet af ligegyldige ansøgere, og du sparer unødige ressourcer og tid. Sørg for at skrive opslaget i et klart sprog, så ansøgeren ikke er i tvivl om, hvad I søger. En god jobbeskrivelse bør rumme:

  1. Personlig og enkel information omkring virksomheden
  2. Hvad virksomheden kan tilbyde
  3. Konkrete arbejdsområder- og opgaver
  4. Forventninger og kvalifikationer for den nye medarbejder
  5. Kontaktoplysninger

Drop komplicerede ansøgningsprocesser

En lettere ansøgningsproces kræver, at man sætter sig ind i ansøgerens sted. Det kan nemlig være uoverskueligt for de fleste at udfylde den ene lange ansøgningsblanket efter den anden. Derfor er det vigtigt, at der ikke er for mange ansøgningsbarrierer forbundet med ansøgningsprocessen. Kandidater kan let være tilbøjelige til at finde en anden virksomhed, hvis det er alt for kompliceret at ansøge. Ved at minimere diverse barrierer for kandidaten, undgår du at miste din potentielle drømmekandidat.

Fokus på sociale medier

Langt størstedelen af kandidater er på de sociale medier. Derfor kan være fornuftigt at bruge tid på at finde de rette kandidater på eks. LinkedIn, Facebook og Twitter. Hvis din virksomhed allerede har en profil på en eller flere af disse medier, så tøv ikke med at slå dine jobopslag der. Og hvis du ikke er på de sociale medier endnu, så er det en rigtig god idé at komme i gang. Her har læseren mulighed for at kontakte din virksomhed eller dele samt tagge andre i dit opslag. Endvidere har du selv mulighed for at søge proaktivt efter din kommende kollega. Det er ganske let, hurtigt og effektivt.

ReQruiting tilbyder gratis intelligent rekrutteringssoftware, som gør det lettere at rekruttere og tiltrække kandidater.  Lad os inspirere dig og tilmeld dig vores nyhedsbrev nedenunder.

Tilmeld nyhedsbrev